Min inspiration finder jeg i naturen, hvor den dramatiske, barske natur spiller en stor rolle.

En aftenhimmel, der trækker op til uvejr eller en smuk solnedgang/opgang med mange nuancer er helt fantastisk.

Ferierejser giver nye tanker og inspiration. Når jeg maler finder jeg ro og afstresning samt en refleksion på mine oplevelser.

Jeg har malet i mange år og har gennem årene fundet min egen stil, som varierer inden for abstrakt landskab, nogle gange mere abstrakt end andre. Jeg maler udelukkende i akryl og forsøger løbende at dygtiggøre mig, at finde ny inspiration og udvikle nye teknikker.

Jeg afholder workshops, hvor formålet for deltagerne er at få malet og få ny inspiration. Jeg deltager selv i mange kurser og workshops hos professionelle kunstnere for at få erfaring og inspiration.

Mine malerier udstilles i kunstforeninger, på gallerier og diverse kunst udstillinger. Jeg har solgt malerier til flere større virksomheder og derudover hænger mine malerier i en lang række private hjem.